Bragt i Altinget, den 21. marts 2025.
Uden at vide præcis hvornår den kommer, eller hvem den vil portrættere, så er det sikkert, at der igen vil blive bragt en dokumentar, som belyser, hvor galt det går, når mennesker med behov for hjælp ikke ses og høres.
Når offentlige såvel som private institutioner lukker øjnene for mistrivsel, manglende faglighed og økonomisk uansvarlighed.
Det vil vi gøre alt for at lave om på.
I frustration over at den nuværende lovgivning ikke insisterer på afslørende transparens, inviterer vi til en pagt, der forpligter aktører til selvjustits og gennemsigtighed.
Vi ved jo godt, hvornår kæden hopper af. Hvornår forråelse, griskhed og manglende kompetencer gør en forsvarlig indsats umulig. Data gør det meget gennemskueligt.
Stil krav om transparens
Vi er en privat velfærdsaktør, der længe har efterlyst lovmæssige krav om transparens.
Altså fremlæggelse af simple og eksisterende data, der sikrer, at borgerne møder rette fagligheder, at medarbejderne trives, og at økonomien er fornuftig.
Med Socialpagten forpligter vi os på at fremlægge data på sygefravær blandt vores medarbejdere samt data på medarbejderomsætning.
Længe har det været et vigtigt internt styringsredskab for os, for vi ved, at de tal hænger sammen med trivsel, som hænger sammen med den kvalitet, borgerne får.
Med Socialpagten forpligter vi os også på, at minimum 80 procent af vores faste medarbejdere har en relevant uddannelse bag sig. Og så forpligter vi os på økonomisk gennemsigtighed.
Indtil videre er vi alene. Vi har forpligtet os, og offentligheden må kigge med. Men hvorfor er transparens ikke et krav?
I Danmark har vi langt flere data om kvalitet og trivsel bredt inden for velfærd, end vi rent faktisk bruger.
Hvis flere lod sig guide af disse data, ville Velfærdsdanmark stå stærkere.
Profit er ikke problemet
I stedet for at rydde op og forlange indsigt i fundamentale data for trivsel og kvalitet, når endnu en grim dokumentar har været vist på TV, så diskuteres det, hvorvidt privat eller offentligt er skidt.
Aktuelle debatter om svigt og dybt kriminelle, der udnytter samfundets svageste for egen vinding, skygger for fælles fodslag mellem ansvarlige aktører på tværs af ejerformer.
Nogle giver private aktører skylden for al snyd og alle fejl – at midler til mennesker med behov for hjælp bliver til private aktørers dyre vine og store luksusbiler.
Men foregår indsatsen lovligt, kan det heldigvis ikke lade sig gøre.
Profit er som udgangspunkt ikke problemet. Mangel på transparens i økonomi og kvalitet er. Profit er ikke blot penge til ejere, men geninvesteringer, ressourcer til faglig udvikling, finansiering af faciliteter til borgere.
Drømmen er, at Socialpagten en dag kan gennemføre audits. Forbryder en aktør sig mod Socialpagten, er prompte eksklusion selvfølgelig.
Socialpagten skal være et opgør med dem, der svigter, og et kvalitetsstempel til dem, der tager ansvar.
Når nu krav om transparens ikke er lov, så forpligter vi os selv hermed med Socialpagten.
Hvilke aktører vil ellers være med til at sikre trivsel og kvalitet?