Bragt i Helsingør Dagblad, den 1. maj 2025.
Endnu engang er vi vidne til hårde besparelser på børneområdet i Helsingør Kommune. Taksterne i SFO’erne stiger, åbningstiderne skæres ned, og personalet løber hurtigere end nogensinde. Det hænger ganske enkelt ikke sammen – hverken for børnene eller for forældrene.
Besparelserne rammer børnene hårdt. Når der er for få voksne til at tage sig af dem, får de ikke den tryghed og det nærvær, de har brug for. Der er mindre tid til leg, læring og social udvikling. Det gør, at børnene mistrives, udvikler angst eller føler sig uden for fællesskabet. Børn, der ikke får den rette støtte, kan ende med store udfordringer senere i livet – både socialt og fagligt. Kort sagt, vi gambler med vores børns fremtid for at finde kortsigtede besparelser budgettet. Dét er helt uacceptabelt.
Besparelserne rammer i en tid, hvor vi som voksne og forældre får at vide, at vi skal arbejde mere for at holde samfundet kørende. Når SFO’ens åbningstider reduceres, skal man møde senere på og/eller gå tidligere fra arbejde. Samtidig råber pædagoger og lærere op om, at minimumsnormeringerne ikke fungerer i praksis. De har ikke tid nok til at tage sig af børnene, styrke fællesskaberne eller give den nødvendige støtte. Og når voksne ikke har tid nok til børnene, er det børnene, der betaler prisen. Det er helt uholdbart.
Problemerne bliver kun værre, hvis man er forældre til et inklusionsbarn. SFO’erne er slet ikke gearede til at rumme inklusionsbørn, og forældre bliver ofte bedt om at hente barnet midt på dagen, fordi SFO’en ikke kan rumme barnet med de særlige behov. Det er helt urimeligt.
Vi kan ikke spare os til et velfungerende børneområde. Tværtimod er det en investering, vi må gøre. Flere voksne i institutionerne, bedre åbningstider, en styrket indsats for inklusion – det koster penge, ja, men det er en investering i fremtiden. Hvis vi ikke tager børnenes trivsel alvorligt nu, kommer vi til at betale en langt højere pris senere.
Helsingør Kommune har et valg: Skal vi spare os til et forarmet børneområde, eller skal vi investere i børnenes fremtid? Svaret burde være indlysende.
Det er på tide, at vi prioriterer vores børn – og det kræver handling nu!